Vi skal alle sammen passe på runestenene

Runesten og andre monumenter, som sover ude om natten, er særligt udsatte for vejr, vind og udefrakommende skader – tilsigtede eller utilsigtede. For nogle år siden blev der øvet hærværk mod Jelling-stenene, og i sidste uge hørte vi om gravhøje fra bondestenalderen, som var blevet plyndret.

Helt så slemt er det dog ikke for runestenen Åker 3, som står helt ud til vejen i krydset ved Bjælkestensvej og Nybyvej. Den har været kendt siden 1700-tallet, hvor stenens top gik tabt, men heldigvis blev indskriften aftegnet inden. Det er nu kun stenens base og det nederste af den temmelig forvitrede indskrift, som er bevaret, og som er opstillet i vejkrydset. Men det lader til, at der bliver mindre og mindre tilbage af runestenen i Åker. Da vi kiggede til stenen i går, opdagede vi, at der var slået en stor flig af højre side af stenens top. Det er heldigvis ikke gået ud over resterne af indskriften, men uheldet viser med al tydelighed den fare, der er forbundet med at sove ude om natten tæt på alfarvej. Hertil kommer, at Åker 3 ikke ligefrem er nogen skønhedsåbenbaring, og det er svært overhovedet at genkende den som en runesten, med mindre man ankommer ved aftenstide udstyret med kunstigt lys. Man kan let komme til at puffe lidt til stenen eller skade den, simpelthen fordi man ikke kan se, at det er en runesten.

Anderledes er det med Brogård-stenen eller Klemensker 3, som står på et lille fredet areal, der hvor Simblegårdsvej og Svalhøjvej mødes lidt sydøst for Hasle. Denne runesten er en af de mest majestætiske på hele Bornholm, og der er ryddet pænt omkring stenen og sat et lille skilt op ved siden af, så man kan læse lidt om den. Det gør det lidt lettere for folk at genkende stenen som et kulturminde, og mon ikke langt de fleste gerne vil være med til at passe på kulturarven?

 

2 Kommentarer til “Vi skal alle sammen passe på runestenene ”


  1. 1 Lars E. Larsen 8. november 2014 kl. 10:12

    Selvfølge skal vi passe på vor kultur arv, runestene som gravhøje. Jeg syntes at den ide´med at “adoptere” et kulturarvs-sted eller to, i ens lokal område er rigtig god, på den måde vil der være løbende opsyn med stedet og det er (for mig) en god følelse, på den måde være en lille del af det store system og ikke mindst, glæden ved at være med til at passe på vores fældes kulturarv.

  2. 2 Lisbeth Imer 12. november 2014 kl. 10:28

    Hej Lars,
    Det glæder mig, at du har det på den måde! Jeg kunne tænke mig, at der var mange derude, som har det sådan. Det kunne være rigtig sjovt og nyttigt at få sat fokus på kulturarven på den måde. Hilsen Lisbeth