To dejlige runesten i Maribo

Vi forsøger at læse lidt på Sædinge-stenen. Foto: Leif Plith Lauritsen

Vi forsøger at læse lidt på Sædinge-stenen. Foto: Leif Plith Lauritsen

I Maribo står to dejlige runesten, Sædinge og Skovlænge, og trykker sig lidt op ad museets mur. Iflg. museets mand på stedet, Leif Plith Lauritsen, er der planer om at flytte stenene indendørs under bedre bevarings- og formidlingsmæssige forhold, og sådan et tiltag kan jeg kun bifalde. Selv om de to runesten får vinterfrakker på hver vinter, er der flere forhold, som taler for at flytte dem indendørs. Sædinge-stenen er ristet på alle fire sider, og når den som nu står op ad en mur, er det meget vanskeligt at komme til at se runerne på bagsiden af stenen. Stenen blev fundet ved et gammel vadested i 1854 og blev kløvet i ni dele, før man opdagede runerne. Teksten er selvfølgelig meget fragmentarisk, og stenens knudrede overflade fremmer ikke ligefrem en sikker læsning af teksten. Det volder os altid store vanskeligheder at lyslægge den slags runesten, så vi kan få et ordentligt billede. Det lykkedes os selvfølgelig kun at få gode fotos af tre af de i alt fire runebeskrevne sider af stenen, så vi glæder os til at komme tilbage til Maribo, når stenen er rykket lidt ud fra sin plads ved muren.

Skovlænge-stenen. Spiralornamentet midt i ordet 'thegn' ses lige over min hånd. Foto: Leif Plith Lauritsen.

Skovlænge-stenen. Spiralornamentet midt i ordet ‘thegn’ ses lige over min hånd. Foto: Leif Plith Lauritsen.

Skovlænge-stenen er en helt anden sag og meget lettere at fotografere. Den er kun ristet på den ene flade side, og selv om granitten er forstyrret af en anden stenart, som løber ned over stenen i højre side, betyder det ikke noget for læsningen. Runeristeren har nemlig behændigt styret næsten helt fri af denne forstyrrelse, som har været vanskelig at hugge i. Teksten skal læses nedefra og op i parallelle rækker, og afsluttes i flere tilfælde af spiraler allerøverst. Tekstbåndene er desuden adskilt af dobbelte rammestreger ligesom på Tågerup-stenen, som også er fra Lolland, og som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Det ser ud som om risteren har lavet dette layout før han har hugget runerne. I den sidste linje yderst til højre kommer der nemlig en spiral midt i ordet þiakn ’thegn’, og her må simpelthen være tale om en fejl, idet det ikke kan være tilsigtet at dele ordet med et ornament på denne måde. Sjovt nok er der også en risterfejl i Tågerup-stenens indskrift, hvor runeristeren har glemt et ord, som han har indskudt i teksten senere, men vi kan ikke vide, om det er den samme uheldige runerister, der har været på spil.

Man kan læse mere om stenene og deres indskrifter på http://runer.ku.dk ved at søge på ’Skovlænge’ og ’Sædinge’.

1 Kommentar til “To dejlige runesten i Maribo ”


  1. 1 Karen Løkkegaard 7. marts 2014 kl. 16:30

    Læs mere om de Lolland-Falsterske runesten og deres fundhistorie i “Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 1989 – 77. årgang”, s 65 ff, skrevet af K. Løkkegaard Poulsen

Efterlad en kommentar