Thore fra Glenstrup

Den opmærksomme læser husker måske, at vi for noget tid siden fortalte om, at runehallen på Nationalmuseet er under renovering. Nu er arbejdet snart fuldført, og runestenen kan igen beses i den flotte runehal. I dag og de kommende uger kan man her på bloggen læse om runestenene i hallen. I denne uge gælder det runestenen fra Glenstrup. 

Glenstrup-stenen i sine nye omgivelser.

Glenstrup-stenen i sine nye omgivelser.

’Thore rejste denne sten efter sin fader Gunnar.’

Runestenen stod i 1623 på Glenstrup kirkegård, men det meddeltes, at den var flyttet dertil fra en høj lige syd for kirken. Efter det kgl. reskript af 1652 blev stenen sendt til København, hvor den blev opstillet ved Trinitatis kirke. Den blev reddet fra Københavns brand i 1728 og lå i lang tid på kirkepladsen, senere i en krog af kirken. I 1807 blev den anbragt i opgangen til Rundetårn og i 1867 flyttet til Nationalmuseet i Prinsens Palais. Den skålformede fordybning på stenens forside er hugget i bronzealderen, mens runeindskriften er hugget i årtierne omkring år 1000.

Netop på denne tid blev det meget moderne at rejse runesten i Danmark, faktisk er ca. 80 % af Danmarks runesten rejst efter kristendommens indførelse. Årsagen til boomet i runestensrejsningen skal findes i trosskiftet, som betød en kolossal omstrukturering af samfundet og traditionerne. Efter kristendommens indførelse kunne stormændene ikke længere vise deres magt og økonomiske formåen ved storslåede og dyre gravlæggelser, og derved blev det vanskeligt at manifestere sin magt og markere sine grænser. I dette skifte kom runestenene til at spille en stor rolle, og de blev rejst ved de gamle grænsedragninger for at opretholde den enkelte slægts territorium.

Selv om indskriften på Glenstrup-stenen ved første øjekast ser lidt kedelig ud, er der alligevel en masse information at hente. Indskriften er komponeret i konturorden, så man begynder i stenens nederste venstre hjørne og læser opad og rundt langs stenens kant. Når man kommer til nederste højre hjørne fortsætter teksten på hovedet ind mod midten af stenen. Dette er en ret usædvanlig indskriftorden, som kendes i ét andet tilfælde, nemlig på en af runestenene fra Hobro med indskriften ’ Thore rejste denne sten efter sin fælle Karl den gode, en meget god dreng.’ Meget tyder på, at her er tale om den samme mand. Hvad der er endnu mere spændende er, at Hobro-stenen har en direkte parallel i Västergötland i Sverige, hvor runestenen fra Ås kirke bærer nøjagtig samme indskrift. Man kan forestille sig, at Thore har haft meget travlt med at sikre sine landejendomme i Jylland, hvor han har arvet efter sin far og måske også har arvet et jordområde eller en gård efter Karl. Det har måske været nødvendigt for ham også at vise Karls svenske(?) slægt, at han har arvet, og derfor har han rejst en runesten i Västergötland med samme tekst som på den danske runesten fra Hobro-kanten.

Navnet Thore kendes også fra andre runesten i det midtjyske område, og det ville være fantastisk, hvis vi kunne afgøre, om det er Thore eller nogen i hans slægt, som er på spil her. Men dertil er indskrifterne for fattige på information, desværre.

Hvis du vil vide mere om Glenstrup-stenen eller om Thore, kan du gå ind på http://runer.ku.dk og søge på ”Thore” i søgefeltet. Så kommer alle runeindskrifter med navnet Thore frem. Til videre læsning om runestenenes oprindelige pladser og Thores runesten i det midtjyske kan anbefales

Øeby Nielsen, G. 2007. Runesten og deres fundforhold. Magt og mentalitet, kontinuitet og brud i tiden for religions- og kulturskiftet ca. 950-1200. Højbjerg.

0 Kommentarer til “Thore fra Glenstrup ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar