I går ankom vi til et område af Danmark, som man kan kalde for runologernes Klondyke; området mellem Viborg, Hobro og Århus. Her står runestenene skulder ved skulder (næsten da), og for os, som rejser rundt og fotograferer, er det rart ikke at skulle tilbringe så mange timer bag rattet for at ramme Jackpot. Vi er dog blevet bremset af uforudsete forhindringer undervejs.
De fleste runesten i området står i kirkernes våbenhuse. Det er lidt trange kår for sådan nogle store sten, og runeindskrifterne har lidt svært ved at komme rigtigt til deres ret. Det har man nogle steder forsøgt at råde bod på ved at kridte runerne lidt op med almindeligt hvidt skolekridt, så folk har en chance for at se, hvad det egentlig er for nogle klepperter, de passerer på vej ind i kirken. De gravere og præster, som vi har talt med, fortæller, at optegningerne har været på stenene, så længe de har været ansat, og det er ofte både 25 og 30 år.
Grensten-stenen med hvidt skolekridt.
Problemet med de hvide kridtstreger er, at de generer os, når vi skal tage gode fotos af runestenene, så derfor er vi nødt til at vaske dem af. Det kan gøres meget enkelt (og forsigtigt!) med en blød børste og almindeligt rent vand. Herefter er runestenen naturligvis nødt til at tørre et døgns tid, før vi kan vende tilbage og fortsætte vores arbejde.
Runestenen i Laurbjerg kirkes våbenhus renses forsigtigt med rent vand og en blød børste.
I langt de fleste tilfælde synes graverne og kirkeværgerne, at det er en rigtig god idé at rense stenene, så de fremstår i den rå granit. Og når vi lægger skrålys på, står runer og ornamentik rigtig flot frem af stenen. Her nedenfor kan man se Sjelle-stenen, som også var kridtet op med hvidt skolekridt, da vi ankom til den i tirsdags. I går kunne vi så lægge det rigtige lys på stenen og tage nedenstående foto, som vi har lovet at sende i kopi til kirken i Sjelle.
Sjelle-stenen afrenset for kridt og med skrålys.
Det kunne være rigtig flot, hvis man lavede en permanent løsning med et spot i loftet, som kunne lyse runerne op. Det ville i det hele taget være en god løsning i rigtig mange våbenhuse, og det ville være en nem og enkel – og bevaringsmæssig forsvarlig – måde at fremhæve runerne, så stenene kom mere til deres ret. Det har man f.eks. gjort i Borup kirke ved Randers, som man kan se på fotoet nedenfor.
Runestenen i våbenhuset til Borup kirke med spot i loftet, så runerne træder tydeligt frem.
Tag vores RSS
Få i din iGoogle
Følg bloggen på Facebook
Ovenikøbet kan man fra Grensten Kirke se over til den ensomt beliggende Ørum Kirke på den anden side af Gudenåen, hvor der på en høj bag kirken også har været en runesten. Desværre forsvandt den på et tidspunkt, men det er da lidt påfaldende med to ca. samtidige sten på hver side af det store strømvand.
Når I engang når frem til Durup-stenen lidt længere mod nord i det jyske, så håber jeg da, at I finder den i lidt bedre stand, end da jeg var en tur forbi sidste år. Dengang var den meget grøn og nok ikke placeret et optimalt sted. Der viste sig i øvrigt at være lidt koks med fredningsnumrene. I databasen med Danske Runeindskrifter står der fredningsnr. 1612:117, Nordjyllands Historiske Museum og KUAS har korresponderet om stenen og brugt fredningsnr. 1611:117, men det viste sig, at stenen aldrig har fået et fredningsnummer! Tilsyneladende er der ikke rettet op på det endnu, men det kommer der vel engang.
Hej Jakob!
Ja, det ligner lidt en tanke, at runestenene ofte befinder sig i nærheden af åløb og vadesteder. Vi har lagt mærke til det samme mønster rigtig mange steder på vores tur rundt her i løbet af denne uge. Vil du ikke være rar at sende mig en mail ang. Durup-stenen? Der er nemlig nogle verserende meninger om dens fundsted.
Mvh
Lisbeth
Nationalmuseet.
Att: Lisbeth Imer.
Tak for din gode artikkel omkring runesten ” Runologernes Klondyke “, som jeg med stor interesse har læst.
Jeg er næstformand i detektorklubben Sjælland, hvor vi har mødt hinanden med dit foredrag i vores forening.
Vi holder 25 års jubilæum i foreningen søndag den 25 marts med en reception fra klokken 11.- til 15.-, hvor du er velkommen.
Det afholdes på Fjordmuseet i Jyllinge.
Med venlig detektor-hilsen
Mogens Lerche Madsen.
Kære Mogens,
Jeg kan skam godt huske jer ude i Jyllinge – det er vist blevet til mere end et foredrag hos jer? Og mange tak for indbydelsen! Jeg kommer nok desværre til at afslå, for jeg tror, min bedre halvdel vil blive meget utilfreds, hvis jeg også begynder at lægge weekender til mit arbejde. Men I må have en rigtig fornøjelig dag! Mvh Lisbeth