Runestenen ved Klejtrup Sø igen igen og en halvt synlig runesten under Mygind kirke

Klejtrup

Mandag aften nåede Runestensexpressen endnu en gang til Klejtrup – nu kender vi efterhånden vejen dertil ret godt. Vi fandt runestenen i bedste velgående, oprejst tæt på sit oprindelige fundsted ved Klejtrup Sø. Det holdt heldigvis tørt i en times tid, så vi havde mulighed for at fotografere stenen. Klejtrup-stenen er den eneste danske runesten, som er rejst af en bedstefar efter sin sønnesøn. Indskriften udgør sidste del af en hel sætning og lyder ‘Og efter Åmunde sin sønnesøn.’ Det fortæller os, at stenen oprindeligt har været en del af et monument, som har bestået af to eller flere runesten, som nu er gået tabt, eller som ligger et sted i eller ved Klejtrup Sø og venter på at blive fundet.

Mygind

Mygind-stenen ligger på en måde også og venter på at blive fundet. Eller det vil sige, man blev klar over dens eksistens allerede i år 2000, hvor en museumsmedarbejder fra Randers Kulturhistoriske Museum (nu Museum Østjylland) opdagede runerne. Stenen ligger som tærskelsten under den tilmurede norddør i Mygind Kirke og er et rigtig fint billede på, hvordan runesten blev genanvendt i kirkebygningerne i middelalderen. Der er rigtig mange runesten, som er blevet genanvendt på den måde; Bjerring, Øster Alling, Virring, Gørlev og mange andre. I nyere tid har man skåret to render tværs hen over runestenen for at afhjælpe fugtproblemer i kirkemuren, og derved har man ødelagt lidt af indskriften. Ærgerligt! Da vi fik sat det rigtige lys mandag aften, og jeg fik vendt skråen et par gange, syntes jeg at kunne læse lidt af indskriften i det, der må være stenens øverste højre hjørne, som på billedet er nederst til højre. Der står sandsynligvis sun (:) sin, altså ‘sin søn’, og med den viden vi ellers har om vikingetidens runesten, så tyder det på, at stenen er rejst efter en afdød søn. Hans navn har formentlig stået lige før det læsbare, men det kunne jeg ikke umiddelbart tyde. Hvad resten af indskriften handler om, det må vi vente med at finde ud af, til stenen engang er pillet ud fra sit nuværende opholdssted. Hold op, hvor jeg dog glæder mig til det!

Runeselfie Mygin

Roberto og jeg når ikke flere ture før jul, så vi takker af for i år med denne selfie i Mygind. Vi vender tilbage til runestenene i januar, hvor vi skal til Moesgård Museum, som har en fin samling af runesten og til Sjellebro, som dog ikke er en runesten, men en maskesten. Vi tager den med alligevel. Vi drager også endnu en gang til Maribo, hvor de har flyttet runestenene indendøre.