Runestenen fra Vordingborg – inventarnr. 1

Vordingborg-stenen i Magnus Petersens streg.

Vordingborg-stenen i Magnus Petersens streg.

Vordingborg-stenen er en af de tidligst omtalte runesten i Danmark. Den blev opdaget i begyndelsen af 1600-tallet af kansler Christian Friis til Kragerup, da han var på rejse gennem Vordingborg. Da sad den som grundsten i Vordingborgs toldbod. Den blev straks taget ud og anbragt på Vordingborg slot. Efter det kgl. reskript af 1652 blev den sendt til København, hvor den mirakuløst overlevede branden i 1728. Først stod den sammen med de andre runesten i Rundetårn, og i 1867 blev den flyttet til Nationalmuseets nyindrettede lokaler i Prinsens Palais. Runestenen fra Vordingborg var den første af museets genstande, som fik inventarnr., og den bærer således inventarnr. 1.

Under flytningen fra Rundetårn til Prinsens Palais i 1867 løsnedes et par større stykker i toppen, som senere sat fast med cement, men de øverste runer er beskadigede. Man kender ikke til stenen oprindelige placering, men det er sandsynligt, at den har stået på et synligt sted i landskabet – enten ved et vejforløb eller en gravplads, hvor den har fungeret som manifestation af slægtens grænsedragninger.

Stenen bærer en af de mest vanskelige indskrifter på de danske runesten.

’Gjorde Thjodver (eller Thjodvi) efter Adils (u)(m)a(r)utrkau.’

Det er usikkert, om det første personnavn er et mands- eller kvindenavn, og den sidste runesekvens (u)(m)a(r)utrkau er utolket. Runestenen stammer formentlig fra 800-tallet.

0 Kommentarer til “Runestenen fra Vordingborg – inventarnr. 1 ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar