Runesten blev også brugt til at banke tørfisk på

’Åse gjorde disse kumbler (mindesmærker) efter Toke, hendes og Toke Haklangssøns søn.’

’Åse gjorde disse kumbler (mindesmærker) efter Toke, hendes og Toke Haklangssøns søn.’

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bregninge-stenen fra Lolland er sikkert en af de runesten, som har været kendt altid. På Ole Worms tid sad stenen i kirkegårdsdiget ved Bregninge kirke, men den skal tidligere have stået nær kirken på en høj. Efter det kgl. reskript af 1652 blev stenen slæbt til Nysted havn for at blive ført med skib til København, men den kom ikke længere før 1815, hvor den sammen med den meget store Tirsted-sten blev ført til København. I mellemtiden var indskriften på Bregninge-stenen blev stærkt nedslidt, fordi stenen var blevet brugt til at banke tørfisk på!

Selv om indskriften er meget slidt, kan man stadig rekonstruere teksten. Dette skyldes, at teksten er skrevet efter samme skabelon som langt de fleste runestenstekster fra 900-tallet. Stenen er sat af en kvinde, Åse, som må have overlevet både mand og søn. Man kan forestille sig, at hun har været nærmeste arving til hendes afdøde søn og har villet sikre hendes rettigheder ved at rejse en runesten efter ham.

Ordet ’kuml’ møder man ofte på de danske runesten i form af ”X gjorde disse kumler efter Y”. Man mener, at ordet betyder ’tegn’ eller ’mærke’ i betydningen ’mindesmærke’, og i de islandske sagaer bruges ordet også i betydningen ’gravhøj’.

Toke er det mest almindelige navn på de danske runesten, og navnet findes også på mange af de skånske runesten – mere end 30 i alt. I Bregninge-indskriften er det både far og søn, der hedder Toke, og på Oddum-stenen er Toke Tokesøn nævnt. Toke er en kortform af navnet Thorkell, hvor forleddet henviser til guden Thor.

0 Kommentarer til “Runesten blev også brugt til at banke tørfisk på ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar