Runehallens midtpunkt

Den første runesten, man møder, når man går ad glasgangen gennem Nationalmuseets palæhave, er Tirsted-stenen. Denne kæmpestore og velproportionerede runesten er rejst efter Frede, alle mænds skræk(?).

Stenen er rejst i 900-tallet, og indskriften lyder: ’Asråd og Hildvig (ell. Hildulv?) rejste denne sten efter Frede, deres frænde(?), men han var da mænds skræk(?); og han fandt døden i Svitjod (Sverige) og var først i Friggis skare(?), derefter alle vikingerne.’

Runeristeren har lavet fejl flere steder, f.eks. har han skrevet ’deres’ to gange efter hinanden, og tolkningen er derfor flere steder usikker. Men stenens størrelse har gjort den til et imponerende mindesmærke over en mand, som har været i militær tjeneste hos en stormand – eller måske en småkonge – i det sydlige Danmark.

På Ole Worms tid stod stenen i et hjørne af kirkegårdsmuren. Den blev sendt af sted til hovedstaden efter det kongelige reskript 1652, men nåede dengang kun til Nysted havn. Når man først har set, hvor stor stenen er, forstår man godt, at den i første omgang ikke kom længere. Først 1815 blev den ført til København, hvor den blev opstillet på Trinitatis kirkegård, inden den i 1867 blev overført til Nationalmuseet.

De mange skålformede fordybninger, som især er tydelige i midterbåndet på stenenes forside, stammer fra bronzealderen. Det var ikke usædvanligt at genbruge sten, som tidligere havde været brugt til magiske formål, for på den måde at bygge bro til fortiden. Skåltegn ses også på stenene fra Glenstrup og Snoldelev.

 ąsraþr auk hiltu(-)-R raisþu stain þansi aft frąþa frąnti sin sin ian han uas þą fąink uaiRa ian han uarþ tauþr ą suąþiauþu auk uas furs i friki siąþi þą aliR uikikaR

Asråd og Hildung (eller Hildvig) rejste denne sten efter Frede, deres frænde(?), men han var da alle mænds skræk(?), og han fandt døden i Svitjod (Sverige) og var først(?) i Friggis(?) skare(?) derefter(?) alle vikinger.

0 Kommentarer til “Runehallens midtpunkt ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar