Opstilling til arbejdet med Nylarsker 2, som er meget slidt. Den lå uden for indgangen til våbenhuset indtil 1855. Tusindvis af fødder må have vadet hen over stenen. Det taget i betragningen har den jo sådan set holdt meget godt.
På Bornholm er der 40 runesten, som kommer i kameraets søgelys i år. Den bornholmske runestensskik er senere end den øvrige danske og varede kun et par generationer i midten af 1000-tallet; den øvrige danske begyndte allerede i 700-tallet og varede i flere hundrede år. De bornholmske runesten minder på grund af deres alder meget om de svenske i deres udformning. Skriftbåndene snor sig ofte kunstfærdigt som slanger rundt på stenene, og de er ofte afsluttet af dyrehoveder – dragehoveder eller slangehoveder – som man også ser de på de svenske sten.
Der er næsten ikke nogen af klippeøens runesten, som står rejst på deres oprindelige plads. De er i fordums tid hentet hen til kirkerne, hvor de enten er blevet rejst på kirkegården eller (meget ofte) genanvendt som byggeelementer i kirkerne. Og det er netop ved kirkerne, vores arbejde foregår i denne uge. Vi startede morgenen i Bodilsker, hvor der står to sten i våbenhuset og fortsatte til Nylarsker og Rø. I aften vender vi tilbage til Bodilsker for at fotografere stenen, som sidder indmuret i kirkemuren, og vi skal også en lille tur til Brohuse for at fotografere den runesten, som man fandt i to stykker under broen i 1866. Vi afslutter dagen på Svaneke kirkegård, hvor Østermarie 4 eller Gyldenså-stenen nu står rejst.
Husk at man altid kan finde flere oplysninger om stenene på http://runer.ku.dk
