Runer og mønter

Opstilling til arbejdet med Nylarsker 2, som er meget slidt. Den lå uden for indgangen til våbenhuset indtil 1855. Tusindvis af fødder må have vadet hen over stenen. Det taget i betragningen har den jo sådan set holdt meget godt.

På Bornholm er der 40 runesten, som kommer i kameraets søgelys i år. Den bornholmske runestensskik er senere end den øvrige danske og varede kun et par generationer i midten af 1000-tallet; den øvrige danske begyndte allerede i 700-tallet og varede i flere hundrede år. De bornholmske runesten minder på grund af deres alder meget om de svenske i deres udformning. Skriftbåndene snor sig ofte kunstfærdigt som slanger rundt på stenene, og de er ofte afsluttet af dyrehoveder – dragehoveder eller slangehoveder – som man også ser de på de svenske sten.

Der er næsten ikke nogen af klippeøens runesten, som står rejst på deres oprindelige plads. De er i fordums tid hentet hen til kirkerne, hvor de enten er blevet rejst på kirkegården eller (meget ofte) genanvendt som byggeelementer i kirkerne. Og det er netop ved kirkerne, vores arbejde foregår i denne uge. Vi startede morgenen i Bodilsker, hvor der står to sten i våbenhuset og fortsatte til Nylarsker og Rø. I aften vender vi tilbage til Bodilsker for at fotografere stenen, som sidder indmuret i kirkemuren, og vi skal også en lille tur til Brohuse for at fotografere den runesten, som man fandt i to stykker under broen i 1866. Vi afslutter dagen på Svaneke kirkegård, hvor Østermarie 4 eller Gyldenså-stenen nu står rejst.

Husk at man altid kan finde flere oplysninger om stenene på http://runer.ku.dk