På runetur i Grønland

Øen Qeqertannguaq, hvor den trekantede huleåbning tydeligt ses lidt til højre i billedet.

Øen Qeqertannguaq, hvor den trekantede huleåbning tydeligt ses lidt til højre i billedet.

Nationalmuseets udsendte medarbejder er for tiden i Nuuk for at indsamle materiale til en bog om grønlandske runeindskrifter. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv huser mere end 30 runeindskrifter på træstykker, kors, dagligdags redskaber osv., men én indskrift lader sig ikke umiddelbart transportere til museet, nemlig fedtstensblokken på øen Qeqertannguaq (som betyder Lilleø).

Et godt stykke vej ind i Godthåbsfjorden, ca. 3 timers sejlads fra Nuuk og lige syd for øen Uummannaq ligger den lille ø Qeqertannguaq. Øen har aldrig været permanent beboet, men når man kommer til den fra øens sydside i foråret, hvor bevoksningen endnu ikke er kommet op, kan man tydeligt se en trekantet åbning til en lille hule, som man har kunnet søge ly i. Øen ligger næsten som et trafikknudepunkt i Vesterbygden, og al færdsel på vandet har kunnet overskues herfra. Fra hulen har man udsigt direkte til Bueskyttefjeldet, hvor norbo og inuit iflg. sagnet kæmpede om retten til landet ved at skyde til måls efter et skind, som lå nedenfor den stejle skrænt. Det blev inuit, som vandt, og nordboen kastede sig derefter ud over klippekanten.

Bueskyttefjeldet hvor nordboen kastede sig ud over klippekanten.

Bueskyttefjeldet hvor nordboen kastede sig ud over klippekanten.

Foran åbningen til den lille hule ligger en rundagtig glimmerholdig fedtstensblok på ca. 1,5 x 1 meter. I stenens øverste venstre hjørne ses en skålformet fordybning, som er negativaftrykket efter en fedstenslampe udskåret af inuit, grønlands oprindelige befolkning. Ca. midt på stenen ses en samling små skålformede fordybninger. De er fremkommet ved at stenhuggere har banket på overfladen for at vurdere, om stenen kunne bruges til at udhugge lamper og kar fra. I stenens øverste højre hjørne ses en runeindskrift, som jeg fik lejlighed til at undersøge i smukt vejr forleden. Indskriften blev opdaget ved et tilfælde i 1968, hvor arkæologer gjorde holdt på øen. Siden er der rundt omkring på stenen tilkommet moderne graffiti, men man har heldigvis ikke ridset oveni runeindskriften.

Hulen med stenen foran.

Hulen med stenen foran.

Vi ankom til øen i smukt vejr, og solen stod meget heldigt skråt ind på indskriften, så man tydeligt kunne se den. Stenen var lidt bevokset med mos eller lav, men det kunne relativt nemt skrabes af med fingrene. Runerne er meget forvitrede, men man kan se den første rune – en i-rune – og dernæst et æ eller en binderune a=k. Så følger en stor skade, som har ødelagt de næste par runer, og dernæst et skilletegn udformet som to små prikker over hinanden. Den første rune efter skilletegnet er en tydelig r-rune og dernæst måske et i.  Herefter er der et forvitret spor af en rune, og dernæst muligvis igen et skilletegn efterfulgt af en mulig h-rune. Derefter er der spor efter en eller to runer. Runerne i linjen nedenunder er meget utydelige, men der er muligvis tale om først en s-rune og dernæst fire runespor.

Runeindskriften i stenens øverste højre hjørne.

Runeindskriften i stenens øverste højre hjørne.

Den samlede undersøgelse kunne kun vare ca. ½ time, for solen bevægede sig om bag stenen og umuliggjorde en videre læsning. Selv om man ikke umiddelbart kan få en sproglig mening ud af indskriften, har den alligevel en stor udsagnsværdi. Øen har været besøgt af både inuit og nordboer – hvem der har været der først, kan vi ikke sige. Indskriften kan tolkes som en slags ”Kilroy was here”- indskrift, hvor det var vigtigt for runeristeren at gøre opmærksom på sig selv og sit tilhørsforhold til området.

Indskriften blev som nævnt opdaget ved et tilfælde, og hvem ved, hvor mange af den slags indskrifter, der måske stadig ligger uopdagede derude i de gamle norrøne nordbobygder?

"Ekspeditions"-deltagerne, Lisa Christiansen (kaptajn, bagerst), Ranveig Helgadottir (til venstre), Gwilli Bergenholtz (til højre) og undertegnede.

"Ekspeditions"-deltagerne, Lisa Christiansen (kaptajn, bagerst), Ranveig Helgadottir (til venstre), Gwilli Bergenholtz (til højre) og undertegnede.

0 Kommentarer til “På runetur i Grønland ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar