På besøg hos Danmarks mindste runesten

Runestenen blev fundet i 1741 neden for Sjørring kirkegård. Herefter forsvandt den, men blev genfundet 100 år senere som grundsten i et hus. Så købte præsten i Vang stenen og lod den opstille i Vang kirkes våbenhus, hvor den står endnu.

Runestenen blev fundet i 1741 neden for Sjørring kirkegård. Herefter forsvandt den, men blev genfundet 100 år senere som grundsten i et hus. Så købte præsten i Vang stenen og lod den opstille i Vang kirkes våbenhus, hvor den står endnu.

Runologen har haft sommerferie og har været på besøg hos en af de gamle runesten, som endnu står i nærheden af dens oprindelige placering. Det drejer sig om Sjørring-stenen i Thy, Danmarks mindste runesten med sine kun 63 cm i højden.

Stenen bærer indskriften: ’ Åse satte denne sten efter Omunde, sin mand, som var Finulvs hirdmand.’, og den stammer fra årtierne omkring år 1000. Disse år var en urolig tid i Danmarkshistorien – kristendommen var netop indført, og kongerne Harald og Svend kæmpede om magten. Man må forestille sig, at Åses mand, hirdmanden Omunde, er faldet i et af de slag, som har fundet sted på den tid.

Det er formentlig den samme Åse, som har rejst den nu forsvundne Tvorup-sten, som kendes fra en optegnelse fra 1600-tallet.  Tvorup er nabosognet til Sjørring, og Åse og hendes familie har sikkert haft store jordbesiddelser på de kanter. Indskriften er skadet og lyder i ufuldkommen oversættelse: ’ Åse satte denne sten efter T… sin gode …, som blev dræbt på aufu Hede og var Saka-Juters(?) hirdmand.’ Vi ved ikke, om det er hendes søn, hendes anden mand eller en mandling slægning, som Åse har rejst stenen efter, og vi ved heller ikke, hvor aufu Hede ligger. Åse har rejst stenene for at sikre slægtens magt og position i en turbulent tid, hvor disse thylandske hirdmænd har taget aktivt del i kampen om magten – og har mistet livet ved det.