Nye guldbrakteater med runer

Den store brakteat med mand, hest og runebånd.

For et par dage siden landede der en mindre sensation på skrivebordet: Tre funklende guldbrakteater, heraf to med runer, som var blevet indsendt til danefæbedømmelse af Museum Østjylland. De nyfundne brakteater stammer fra stormandsgården på Stavnsager ved Randers, hvor der sidste år blev fundet en uhyre sjælden mønt fra Karl den Store (læs bloggen fra 29.8.2011). Nu har Ove Madsen, den faste detektormand på pladsen, igen gjort et spændende fund, denne gang fra begyndelsen af 500-tallet e.Kr.f.  

Guldbrakteater er nogle fornemme hængesmykker af guld, som blev lavet fra omkring år 450 og et stykke ind i 500-tallet. De er udsmykket med billeder, der kan knyttes til den nordiske mytologi. Brakteaterne var ikke kun smykker og markering af rigdom (som guld jo altid er det); de har også været amuletter, der kunne give hjælp mod onde magter. På en del brakteater findes der også runeindskrifter, bogstaver eller runelignende tegn, men de giver kun sjældent sproglig mening.

Billeder og indskrifter på brakteaterne blev stemplet ind i guldet, ligesom man laver mønter. Man kunne altså lave flere brakteater, der var helt ens, men alle de tre brakteater fra Stavnsager har billeder, vi ikke har set før. Den største af dem viser hovedet af en mand sammen med et stort dyr. Dyret er fantastisk udstyret med horn og lange tæer, men andre brakteater viser, at det skal forestille en hest, som manden står bagved. Rundt om de to løber et runebånd, som afsluttes med et par rovfuglehoveder foroven. Runeindskriften er en blanding af runer og andre tegn. Den giver ingen sproglig mening, men det kunne se ud som om, den er et tilløb til at skrive futharken – altså runerækken. Det ser man også på andre brakteater (og andre genstande i øvrigt), og man kan forestille sig, at futharken i folks bevidsthed udgjorde hele grundlaget for at kunne læse og skrive, og det er muligvis derfor, futhark-indskrifterne findes i så stort antal. I øvrigt må det have virket magisk på folk, at man kunne videregive en meddelelse uden at skulle sige det højt. Det var der ikke mange, der kunne, og det er altså også gået galt for brakteatsmeden.

De to andre brakteater forestiller begge fantasi-dyr. Den største af dem viser en fugl med krumt næb, en stor fod og lange børster på ryggen. Den anden er svær at finde hoved og hale på, men den forestiller et uhyre med hovedet ved brakteatens højre kant og en lang, slank krop, som ben og fødder er flettet sammen med. Og nederst til venstre er der fem runer! De fortjener et udråbstegn, for selvom vi kender mange brakteater med mærkelige uhyrer, er det første gang, der er runer på dem, selv om de udgør den største gruppe af brakteater. Indskriften på denne brakteat er kort, men meget fint og sikkert ristet aalul. Det giver ikke umiddelbart sproglig mening, men man kunne gisne om, at vi har at gøre med en forvansket eller forlænget alu-formel. Det er meget omdiskuteret, hvad alu betyder. Nogle går ind for, at det betyder ’øl’, fordi det er den mest logiske sproglige forklaring, mens andre hælder til, at det betyder ’beskyttelse’ eller ’jeg beskytter’. Når man ser på, hvilke genstande dette ord optræder på, giver sidstnævnte absolut bedst mening. Man finder nemlig ordet på amuletter, brakteater, våben og en enkelt runesten fra Norge.

Den lille brakteat med uhyrer og runer.

Vi kender nogle få andre brakteater, hvor billedet også bliver indrammet med et runebånd ligesom på den nye fra Stavnsager. Både runerne og de andre tegn er næsten identiske. De er alle fundet på Randersegnen, og de må være lavet af en guldsmed, som havde sine egne meninger om, hvordan en brakteat skulle se ud. Det samme gælder de to nye brakteater med fantasi-uhyrer. Måske er de lavet af samme mand, og måske arbejdede han hos den stormand, der boede på Stavnsager?

Den lille brakteat med fugl.

Videre læsning om guldbrakteater:

Esrum-brakteaten: http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/genstande-af-enestaaende-betydning/genstande-fra-danmarks-oldtid/esrum-brakteaten/

Fynsbrakteaten: http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/genstande-af-enestaaende-betydning/genstande-fra-danmarks-oldtid/guldbrakteat/

Morten Axboe og Lisbeth Imer