Nye guldbrakteater med runer

Den store brakteat med mand, hest og runebånd.

For et par dage siden landede der en mindre sensation på skrivebordet: Tre funklende guldbrakteater, heraf to med runer, som var blevet indsendt til danefæbedømmelse af Museum Østjylland. De nyfundne brakteater stammer fra stormandsgården på Stavnsager ved Randers, hvor der sidste år blev fundet en uhyre sjælden mønt fra Karl den Store (læs bloggen fra 29.8.2011). Nu har Ove Madsen, den faste detektormand på pladsen, igen gjort et spændende fund, denne gang fra begyndelsen af 500-tallet e.Kr.f.  

Guldbrakteater er nogle fornemme hængesmykker af guld, som blev lavet fra omkring år 450 og et stykke ind i 500-tallet. De er udsmykket med billeder, der kan knyttes til den nordiske mytologi. Brakteaterne var ikke kun smykker og markering af rigdom (som guld jo altid er det); de har også været amuletter, der kunne give hjælp mod onde magter. På en del brakteater findes der også runeindskrifter, bogstaver eller runelignende tegn, men de giver kun sjældent sproglig mening.

Billeder og indskrifter på brakteaterne blev stemplet ind i guldet, ligesom man laver mønter. Man kunne altså lave flere brakteater, der var helt ens, men alle de tre brakteater fra Stavnsager har billeder, vi ikke har set før. Den største af dem viser hovedet af en mand sammen med et stort dyr. Dyret er fantastisk udstyret med horn og lange tæer, men andre brakteater viser, at det skal forestille en hest, som manden står bagved. Rundt om de to løber et runebånd, som afsluttes med et par rovfuglehoveder foroven. Runeindskriften er en blanding af runer og andre tegn. Den giver ingen sproglig mening, men det kunne se ud som om, den er et tilløb til at skrive futharken – altså runerækken. Det ser man også på andre brakteater (og andre genstande i øvrigt), og man kan forestille sig, at futharken i folks bevidsthed udgjorde hele grundlaget for at kunne læse og skrive, og det er muligvis derfor, futhark-indskrifterne findes i så stort antal. I øvrigt må det have virket magisk på folk, at man kunne videregive en meddelelse uden at skulle sige det højt. Det var der ikke mange, der kunne, og det er altså også gået galt for brakteatsmeden.

De to andre brakteater forestiller begge fantasi-dyr. Den største af dem viser en fugl med krumt næb, en stor fod og lange børster på ryggen. Den anden er svær at finde hoved og hale på, men den forestiller et uhyre med hovedet ved brakteatens højre kant og en lang, slank krop, som ben og fødder er flettet sammen med. Og nederst til venstre er der fem runer! De fortjener et udråbstegn, for selvom vi kender mange brakteater med mærkelige uhyrer, er det første gang, der er runer på dem, selv om de udgør den største gruppe af brakteater. Indskriften på denne brakteat er kort, men meget fint og sikkert ristet aalul. Det giver ikke umiddelbart sproglig mening, men man kunne gisne om, at vi har at gøre med en forvansket eller forlænget alu-formel. Det er meget omdiskuteret, hvad alu betyder. Nogle går ind for, at det betyder ’øl’, fordi det er den mest logiske sproglige forklaring, mens andre hælder til, at det betyder ’beskyttelse’ eller ’jeg beskytter’. Når man ser på, hvilke genstande dette ord optræder på, giver sidstnævnte absolut bedst mening. Man finder nemlig ordet på amuletter, brakteater, våben og en enkelt runesten fra Norge.

Den lille brakteat med uhyrer og runer.

Vi kender nogle få andre brakteater, hvor billedet også bliver indrammet med et runebånd ligesom på den nye fra Stavnsager. Både runerne og de andre tegn er næsten identiske. De er alle fundet på Randersegnen, og de må være lavet af en guldsmed, som havde sine egne meninger om, hvordan en brakteat skulle se ud. Det samme gælder de to nye brakteater med fantasi-uhyrer. Måske er de lavet af samme mand, og måske arbejdede han hos den stormand, der boede på Stavnsager?

Den lille brakteat med fugl.

Videre læsning om guldbrakteater:

Esrum-brakteaten: http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/genstande-af-enestaaende-betydning/genstande-fra-danmarks-oldtid/esrum-brakteaten/

Fynsbrakteaten: http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/genstande-af-enestaaende-betydning/genstande-fra-danmarks-oldtid/guldbrakteat/

Morten Axboe og Lisbeth Imer

11 Kommentarer til “Nye guldbrakteater med runer ”


  1. 1 galberg 4. juli 2012 kl. 12:55

    Hvad siger runeindskrifterne på de nyfundne bracteater?
    Selvom I ikke kan tolke dem endnu, kunne I da godt transcribere dem eller sørge for en så god gengivelse af dem, at vi selv kan forsøge os! I er jo ikke de eneste runekyndige i verden, vel!
    m.v.h.

  2. 2 Roland Schuhmann 4. juli 2012 kl. 13:35

    Dear Lisbeth,

    nice, very, very nice! I’m just a bit unhappy with the “forlænget alu-formel” (then I’d rather expect: aal[l]uu). I’d like to divide this way: a alu l, where a and l are Begriffsrunen, so a(nsuz) alu l(aukaz).

    Best wishes,
    Roland

  3. 3 Flemming Nielsen 4. juli 2012 kl. 15:14

    Tak for en god og fyldestgørende artikel.. Desværre hørte jeg ikke Morten Axboes foredrag, sidst han var på vestsjælland.. Men mon ikke at, jeg dukker op næste gang..

  4. 4 Håkan 4. juli 2012 kl. 22:16

    Fantastiska fynd (och bra bilder). Det är bara att gratulera alla inblandade, inte minst Ove!

  5. 5 Lisbeth Imer 9. juli 2012 kl. 10:04

    Et lille blogindlæg på en sides penge tilllader ikke en fyldestgørende redegørelse for og en diskussion af nye fund – det må afvente en fremtidig publicering. Indskriften på den store brakteat med mand og hest er, som jeg skrev i indlægget, en blanding af runer og andre tegn, og i mange tilfælde kan det være svært at afgøre, hvornår den ene rune slutter og den næste begynder – især når man har at gøre med brakteat-indskrifter. Så derfor vil en translitteration (altså omsætning fra runer til latinske bogstaver) være meget usikker.
    En af de andre læsere har lige rost billedernes kvalitet, men hvis du synes, det er svært at se de enkelte tegn, er du velkommen til at sende mig en mail – så skal jeg sende dig et foto i en lidt større opløsning, så du selv kan forsøge dig med en translitteration!
    Mvh
    Lisbeth

  6. 6 Lisbeth Imer 9. juli 2012 kl. 10:07

    Dear Roland,
    Of course, the interpretation of the inscription is very insecure (as I have stated above), and an alu-formula is only a suggestion of what this might be. Unlike you, I’m not too keen on the Begriffsrunen as early as in the Iron Age inscriptions. I have written something about this in my PhD thesis… Let’s keep in touch by mail about this :)
    All the best, Lisbeth

  7. 7 Lisbeth Imer 9. juli 2012 kl. 10:08

    Tak! Jeg skal hilse Morten og sige, at han snart må på farten igen :)
    Mvh
    Lisbeth

  8. 8 Lisbeth Imer 9. juli 2012 kl. 10:09

    Ja, ikke sandt! Jeg håber, Ove har set din kommentar, ellers skal jeg nok huske at sige det til ham, når han får sit danefæbrev efter sommerferien :)
    /Lisbeth

  9. 9 Morten Bjørnholt-Schou 27. juli 2012 kl. 09:33

    Kære Lisbeth
    Forleden dag stødte jeg på et billede af en brakteat fra germansk jernalder på Nationalmuseets hjemmeside, i museumsbutikken. Den har en lang meningsbærende runeindskrift, og teksten lyder:

    “hariuha haitika farawisa gibu auja”, hvilket måske kan oversættes med: “Hærhøj”*) hedder jeg – den farekyndige – Jeg bringer lykke”.

    Jeg hæfter mig især ved denne brakteat fordi den har stor skønhedsværdi i kraft af den meget spændende ornamentik, som runeindskriften omkranser. Det ligner egentlig en hest med en rytter, som bærer både skjold og spyd, men der er et par problemer, som ikke lige lader sig løse. Hesten har tilsyneladende horn, og skjoldet, hvis det altså er et skjold, er tilspidset forneden, og vi ved alle, at heste ikke har horn, og mange ved, at jernalderskjolde var runde. En anden mulighed er, at det er en drage. Med lidt god vilje, kan man se en tunge komme ud af dyrets mund.
    Hvad i alverden er det for en karakter vi har at gøre med?

    Der er nogen der mener, at det er selveste guden Tyr, og at beviset for dette skal ses i det juletræslignende symbol, der følger lige efter teksten, nemlig den tredobbelte T-rune. Men hvorfor kalder han sig for Hariuha eller “Hærhøj”, hvis han er krigsguden Tyr i egen høje person?

    Hvis vi virkelig har med Tyr at gøre, så er der jo også den mulighed, at dyret på brakteaten er ingen ringere en Fænrisulven. Ifølge mytologien var det jo netop Tyr, der lagde Fænrisulven i lænker, hvilket kostede ham hans ene hånd.

    Der står desværre ingen oplysninger om brakteaten på nationalmuseets hjemmeside, og jeg har heller ikke været i stand til at finde noget andre steder end på en lidt “fantastisk” hjemmeside for folk som mener at vide mere om runer end arkæologerne.
    Findes der nogle velunderbyggede oplysninger om denne brakteat: DR BR61 – UKENDT STED, SJÆLLAND 2, så hører jeg meget gerne fra dig.

    *)Oversættelsen “Hærhøj” stammer fra hjemmesiden http://www.kindir.dk

    Venlig hilsen
    Morten Bjørnholt-Schou
    Herning

  10. 10 Lisbeth Imer 22. november 2012 kl. 09:22

    Hej Morten, Undskyld den lange svartid – vi har haft problemer med at få besked om kommentarer på bloggen, og vi husker ikke altid at tjekke det. Jeg tror, det ville være smartest, hvis du sender din forespørgsel direkte til Morten Axboe. Han er ekspert i alt det ikonografiske mht. brakteaterne. Ang. navnene på brakteaterne, så er det generelt for jernalderens navne, at de virker meget mystiske for os. Men vi kender så lidt til navnestoffet generelt, at det er svært at svare på, hvorfor folk hedder som de gør – og hvad den dybere mening med det er. /Lisbeth

  11. 11 gerhard schleu 16. februar 2015 kl. 13:29

    ALU er hverken et magisk formelord eller har den betydning “øl”.
    ALU star sammen med flere andre ord I mange runeindskrifter.

    Man har ikke bar skrevet nogle ord ved siden af hinanden uden at de har en sammenhængende mening.

    ALU betyder nær

    Runeindskriften på braketeaten fra Stavnsager læses aalul

    Der befinder sig ingen skilletegn I runeindskriften eller en anden henvisning, at dette ord skulle inddeles som a alu l.

Efterlad en kommentar