Nye fund af runer i Grønland

Denne sommer har forskere fra Grønland, USA, Island og Danmark gravet i Sydgrønland, i Igaliku, den plads som i middelalderen var bispesædet i Grønland, og som vi i nordboforskningen kalder for Garðar (’gårdene/gærderne’). Her blev der fundet fem små træpinde med runer i et udsmidslag, hvor bevaringsforholdene var særdeles gode for organisk materiale, herunder træ. Jeg har nu haft dem til bedømmelse i København, og det var ikke den nemmeste sag i verden. Når man arbejder med gammelt og vådt træ, må man hele tiden sørge for at holde det vådt, så træet ikke begynder at sprække eller falde sammen. Metoden er derfor at lægge stykkerne i en lille skål af plexiglas og fylde vand i, til det dækker genstanden. Næsten som at koge kartofler! Uden kogedelen forstås. Herefter kan man i ro og mag undersøge genstandene under mikroskop, selv om vandets spejlinger kan genere læsningen lidt. Her nedenfor er en foreløbig redegørelse. Det er muligt, at der kommer flere detaljer af indskrifterne frem, når genstandene er færdige hos konservatoren og har fået en mere stabil overflade.

Piece of wood with the Latin inscription "...et benedictus fructus ventris tui" meaning 'and blessed is the fruit of thy womb'; the end of the Ave Maria prayer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den første genstand er en lille tyk træstump, som er beskrevet med runer på begge sider. Den har desværre fået en lille ”retouche” af graveskeen på den ene side, så en del af indskriften er gået tabt. Ved første øjekast havde jeg svært ved at få rede på indskriften – der er tale om meget høje runer med en masse kviste. Men så fik jeg øje på det sidste ord ”tui” og kom i tanke om afslutningen af den latinske Ave Maria-bøn, som afsluttes et benedictus fructus ventris tui ’og velsignet være frugten i dit liv’. Og det er netop hvad der står på den ene side af genstanden, udformet med meget komplicerede binderuner, som interessant nok har paralleller helt ovre i Sigtuna i Sverige! Det er sjovt at tænke på, at man har skrevet på samme måde i to geografisk set meget adskilte områder af Norden. Genstanden skal altså opfattes som en lille amulet, som har kunnet tjene til sygdomsafværgelse eller helbredelse – lidt på samme måde som blyamuletterne, som vi ofte finder i Danmark.

Cross arm with the inscription ‘… father and …’

 

 

 

 

Other side of arm ‘… holy John.’

 

 

 

 

Den næste genstand er en tilskåret, rektangulær træpind, som har et indhak eller en fals i den ene ende. Jeg tror, der må være tale om en korsarm, hvor det lille hak giver plads til den lange korsarm, som kommer ned på tværs. Indskriften er desværre meget fragmenteret, og man spekulerer på, om resten af korset stadig ligger i affaldsdyngen deroppe? Denne genstand er også beskrevet på begge sider. På den ene side kan man skelne ordene ’hellige Johannes’ og på den anden ordet ’fader og’. Man har aldrig fundet et kors på Garðar endnu, selv om der er fundet mange indskrifter her, og selv om gården er bispesædet, men en rigtig god parallel til det nye fund er et af korsene fra Herjolfsnes (som er kendt for sin kirkegård med rige fund af f.eks. tekstiler og trækors med runeindskrifter) med indskriften ’Maria, Eloihim, Johannes fader. Jesus, min gud, Eloi og søn og ånd.’ Spændende at der nu er et kors også fra Garðar, og man tænker på, om alle fornemme folk har haft sit eget andagtskors?

Carved piece of wood with very faint runes, where the only visible word is 'runes'.

Den tredje genstand er en tilskåret træpind med meget fint ristede runer. Faktisk er de så fint ristede, at man må imponeres over, at udgraverne overhovedet opdagede dem. Kun første del af indskriften er bevaret. Her står ’runer’. Dernæst kommer der et ’r’, og man kunne tænke sig, at der har stået ’runer ristede NN’. Sådanne indskrifter kan man opfatte som øvelsesindskrifter – det var jo nødvendigt at øve sig for at blive en dygtig runerister.

Piece of wood with cryptic runes. Unfortunately no sollution yet!

Den fjerde genstand er endnu en aflang træpind med lønrunelignende tegn på den ene side. Jeg har tidligere skrevet om, hvad lønruner er her på bloggen http://runer-moenter.natmus.dk/hvad-er-l%c3%b8nruner/, så det skal jeg ikke trætte yderligere med. Jeg har sendt fotos af genstanden til min kollega i Norge, Jonas Nordby, som er ekspert i lønruner, og vi har tegnet og diskuteret frem og tilbage. Men vi kan desværre ikke komme med en løsning på indskriften endnu. Der er for mange kviste på hovedstavene til, at indskriften kan give mening, så indtil nogen får en genial idé, må vi vente i spænding på en løsning. Lønruner er der ikke fundet mange af i Grønland (der er en på storgården Sandnes i Vesterbygden, hvor en del af navnet ’Gudorm’ er skrevet med lønruner), men de findes over store dele af Norden og vidner om vidtrækkende kontakter blandt runeristere.

Small piece of wood with rune-like characters. Maybe a practice inscription?

Endelig blev der fundet en lille træstump, som var meget grov i overfladen. Indskriften ser ikke ud til at være regulære runer, men måske en slags efterligning. Det kunne se ud, som om nogen har øvet sig i at skrive.

De fem nye indskrifter kunne tyde på, at mange flere genstande ligger og venter på at blive opdaget i den grønlandske muld. Næsten hver gang man stikker spaden i jorden på nordbogårdene i Grønland, finder man nye indskrifter, og de vidner om, at skriftkulturen har været meget udbredt – også ude på de helt små gårde i de yderste bygder. Og det er et interessant aspekt, for her under de mere sydlige himmelstrøg har vi ikke den samme mulighed for at undersøge skriftkulturen, som den så ud på landet i middelalderen; den er ganske enkelt pløjet væk. Men også i Grønland forringes bevaringsforholdene med hastige skridt, især for organisk materiale, og det kan være et spørgsmål om tid, før denne uvurderlige skat er borte for evigt. Vi må derfor håbe, at der kommer gang i udgravningskampagnerne, så vi kan få reddet denne vigtige del af verdenskulturarven.

10 Kommentarer til “Nye fund af runer i Grønland ”


  1. 1 Ove 21. november 2012 kl. 14:47

    Hej Lisbeth
    Så tag dog derop med spade og pandelampe–det er og lyder meget spændende. god tur.

  2. 2 Lisbeth Imer 21. november 2012 kl. 17:17

    Hej Ove,
    Hæ hæ, det var en god idé! :)
    Mvh Lisbeth

  3. 3 Georg Nyegaard 21. november 2012 kl. 17:59

    Hej Lisbeth
    Som en af udgraverne i Igaliku sidste sommer kan jeg skrive under på at nogle af runeinskriptionerne var meget vanskelige at erkende. Flere er så superhårfine indridsninger at der skulle et trænet øje til at opdage dem i felten. Især fordi on-site registreringen af fund foregik i et telt; på de overskyede dage har vi med stor sandsynlighed overset indskrifter på nogle af de mange velbevarede trægenstande. Så du kan vist godt regne med at der dukker flere op under vinterens gennemgang af fundene.
    Vi håber forøvrigt at kunne fortsætte udgravningen næste sommer omend i lidt mindre målestok, hvor det primært drejer sig om at kortlægge udstrækningen af kulturlagene øst for kilden. En positiv overraskelse var det i 2012 at opdage, at der ved det gamle norrøne bispesæde findes så righoldige fundlag med gode bevaringsforhold for organiske materialer med et kæmpe forskningspotentiale!
    MVH
    Georg Nyegaard
    Grønlands Nationalmuseum & Arkiv

  4. 4 Judith Jesch 21. november 2012 kl. 21:41

    Hei Lisbeth. Er det noen arkeologiske dateringer på gjenstandene? Judith

  5. 5 Lisbeth Imer 22. november 2012 kl. 09:01

    Hej Judith,
    Så vidt jeg ved ikke endnu, og jeg er ikke sikker på, at der kommer nogen. Sådan nogle udsmidslag er uhyre svære at datere, og jeg kunne tænke mig, at der mangler noget stratigrafi. Men jeg skal lade dit spørgsmål gå videre til udgraverne!
    /Lisbeth

  6. 6 Lisbeth Imer 22. november 2012 kl. 09:03

    Hej Georg,
    Tak for fin opdatering af forholdene under udgravningen! Jeg glæder mig til at se, om I finder flere indskrifter i vinterens løb. Dejligt også at høre, at I fortsætter gravningerne deroppe – I må jo sige til, hvis I får brug for en runolog i felten … ;)
    /Lisbeth

  7. 7 Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson 3. januar 2013 kl. 14:51

    Et meget spændende fund!

    Jeg læser: ‘[Í] nafni föður ok [sonar ok heilags anda]‘ (I faderen og [sønnen og den hellige ånds] navn); Og på den anden side af den formodede korsarm læser jeg: ‘[hi]num hilaga Johanniz’ ([d]en hellige Johannes)

    Ave Maria er en del, responsum, af bønnen angelus (får navnet efter ærkeengelen Gabriel). Bønnen gentages tre gange, lige som klokken ringes tre gange ved de tre bedeslag:

    V. Angelus Domini nuntiavit Mariæ.
    R. Et concepit de Spiritu Sancto.

    Ave Maria, gratia plena, Dominus tecum. Benedicta tu in mulieribus, et benedictus fructus ventris tui, Iesus.
    Sancta Maria, Mater Dei, ora pro nobis peccatoribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
    V. Ecce Ancilla Domini.
    R. Fiat mihi secundum Verbum tuum.

    Ave Maria…
    V. Et Verbum caro factum est.
    R. Et habitavit in nobis
    etc.

    Dateringsmæssigt er det sikkert, at korset nok er yngre end 1200 e.Kr., hvis den vedtagne datering af Angelus er rigtig.

    Mvh
    Viljálmur Örn Vilhjálmsson, middelalder-arkæolog, ph.d.

  8. 8 Lisbeth Imer 8. januar 2013 kl. 09:25

    Hej Viljálmur,

    Tak for dine gode betragtninger! Jeg er ikke helt sikker på, at runerne kan læses ‘nafni’ osv., men der er ingen tvivl om, at vi har med en kristen indskrift at gøre. Hvad angår dateringen, så er jeg enig med dig i, at vi skal op på den anden side af ca. 1200.

    Mvh Lisbeth

  9. 9 Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson 9. januar 2013 kl. 08:51

    Hej Lisbeth

    Tak for dit svar.

    Det ville være meget interessant at se et fotografi af den formodede korsarms sider. På tegningen er der f.eks. en rune som jeg ikke kender, måske et omvent K. I så fald står der måske …NAKNA FÖÐUR OK (nøgne fader: og)

    Den konstellation kender jeg dog umiddelbart ikke, og –nakna som endelse i et ord kender jeg heller ikke fra islandsk eller vestnordisk. Jeg har søgt i alle orbøger.

    Men i Jobs bog I:21 står der: (Isl.) Nakinn kom ég af móðurskauti og nakinn hverf ég þangað aftur, Drottinn gaf og Drottinn tók, lofað veri nafn Drottins. / (Dansk) Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage! Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Dette var en almindelig bøn i middelalderen og senere.
    Jeg finder det dog usandsynligt, at man har en henvisning til Jobs bog på et krucifiks. Men måske har krucifikset haft tilknytning til børnefødsel eller død. Det leder tanken hen til indskriften på den anden genstand: “benedictus fructus ventris tui”.

    Den første rune på korsarmens ene side er N, hvis ikke der er et I foran. [I] NA?NA.

    Helt sikkert er det så, at der står FUÐUR:ÖK (fonetikken kender man fra islandske og norske håndskrifter fra 1200-årene) d.v.s. Föður og – fader ok. Föður kan være acc. , dat., og gen.

    Er det muligt at den nuværende læsning kun er sikker på denne måde: [I] NA?N?FÖÐUR:OK ?

    Andre benævnelser af „Faderen“ såsom i ordene og forbindelserne Himnaföður, Æðsta Föður, Guðs Föður, og lignende konstellationer passer ikke her.

    Vh
    Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson

  10. 10 Lisbeth Imer 9. januar 2013 kl. 12:51

    Hej Vilhjálmur,
    Jeg tror, det letteste er at sende dig et foto af genstanden, så hvis du sender mig din mail, skal jeg sørge for at du får det. Jeg skal også lige huske at sige, at læsningen, som her er gengivet er foreløbig, idet der kan vise sig andre spor, når genstanden er konserveret. Den ligger nu i Brede på vores konserveringsafdelingen og afventer nærmere behandling. Jeg håber, teksten bliver mere synlig, når den vender tilbage.
    Mvh
    Lisbeth