‘Jylland mellem tvende have, som en runesten er lagt’

Roberto gør klar i Hjermind præstegårdshave.

Var der måske nogen af jer, der vidste, at H. C. Andersen skrev ‘Jylland mellem tvende have’ i Hjermind præstegård i 1859 og blev inspireret til teksten af den runesten, der står i præstegårdshaven? Jeg vidste det heller ikke, men det kunne præsten berette, da vi var forbi i går og fotografere Hjermind-stenen under det store platantræ i den charmerende have. Teksten på stenen er blevet noget ulden at se på som følge af en mosbegroning, som fylder store dele af forsiden af stenen. På bagsiden er der ristet en skibsfremstilling, som efter alt at dømme ikke har noget med vikingetiden at gøre. Det ligner et skib, som vi kender dem fra helleristningerne og Hjortspringbåden og må dermed høre til i bronzealderen. Vi ser det jo på rigtig mange af vikingetidens runesten, at de er genanvendte kultiske sten fra tidligere perioder. Tænk bare på Ravnkilde med alle skålgruberne på bagsiden eller Glavendrup, som vi også tidligere har omtalt på bloggen.

Klejtrup-stenen væltet bagover.

 

Vi har også været forbi Klejtrup-stenen for at fotografere denne sten, som står lige ned til Klejtrup sø. Eller rettere ligger. Da vi var forbi runestenen i foråret hældte den noget bagover, men i løbet af sommeren er den sunket dybere ned i mulden, så den nu ligger på ryggen. Vi har derfor måttet opgive at fotografere den i denne omgang, da fotografer i lighed med runologer hverken kan flyve eller svæve. Vi kan simpelthen ikke komme højt nok op over stenen til at tage et fornuftigt foto af den, og det ville heller ikke yde stenen eller dens placering retfærdighed. Men vi vender meget gerne tilbage på et senere tidspunkt, når runestenen igen er kommet på ret køl.