Hvad er graffiti?

Efter weekendens ulykkelige begivenhed i Jelling, kunne man med lidt sort humor sige ”Nu ved vi da hvordan Jelling-stenen ser ud med maling på!” Men sagen er desværre for alvorlig til at spøge med. Nationalmuseets stenkonservator, Susanne Trudsø, er i dag taget til Jelling for at undersøge, hvordan man fjerner graffiti uden at stenen lider overlast, og vi må håbe det bedste.

Desværre er det ikke første gang, nogen har udøvet hærværk mod Jelling-stenene. I 1916 var det en elev fra seminariet, der var på spil. På den lille Jelling-sten huggede han to bogstaver ca. 3 cm lange og omgivet af en rektangulær ramme, ca. 5×8 cm, på toppen af stenen. Den daværende opsynsmand sendte et brev til Nationalmuseet om episoden: ”Heldigvis var det paa et Sted, hvor der sad en tyk Kage gammelt Lav; men selv efter at denne var fjærnet, saas Mærker baade efter Bogstaver og Ramme endnu … Yderligere er der paa den store Kongesten, med blaa Blækstift, trukket en Del Runestave tykt og hæsligt op samt lavet andre Smørerier.”

Selv om den slags alvorlige hændelser (indtil videre!) kun sker ca. en gang hver 100 år, er det alligevel betryggende at tænke på, at Jelling-stenene nu kommer ”i glas og ramme”, så at sige. Det er desværre nødvendigt at beskytte kulturarven på denne måde.

Men hvad er graffiti egentlig? Kigger man i den store danske encyklopædi, beskrives graffiti som ”tekst, symboler eller billeder, som er indridset, skrevet eller malet på vægge, mure m.m., som regel udført af anonyme personer.” Man kunne tilføje, at de anonyme personer får et kick ud af at se deres kendemærke – deres ”tag” – i al offentlighed. En slags berømmelse i det skjulte.

Man kender graffiti fra hele verdenshistorien fra Pompeji til nutiden. På murene i Pompeji heppede man på gladiatorerne og rakkede politiske modstandere ned. I middelalderen skrev man frække ord på kirkernes vægge, og kærlighedserklæringer er en form for graffiti som aldrig er gået af mode.

I nutiden udføres graffiti med spraymaling. Alle vil vide, at DSB’s S-tog er særligt udsatte for graffiti – sikkert fordi tags’ene af sig selv kommer langt omkring i Storkøbenhavn og på Sjælland. DSB bruger hvert år millioner af kr. på at fjerne graffiti, og så vidt vides er der endnu ikke fundet nogen særlig egnet måde at forebygge graffiti på.

Vores gerningsmand eller misdæder i Jelling har sikret sig at få sit ”tag” frem på en endnu mere fremtrædende måde end på S-togene. Han (eller hun) er kommet i alle landets aviser og i landsdækkende TV. Hvis man skal tage ham lidt i forsvar, så har han sikkert ikke været klar over, hvor stor sagen egentlig er blevet. Der sidder sikkert en skoleelev et sted i det sydøstjyske og fortryder ”fejltagelsen”.

Tryggevælde-stenen bærer i tillæg til hovedindskriften en forbandelsesfomel "Han skal blive til en ræte som skænder denne sten eller slæber den herfra." Vi ved ikke, hvad 'ræte' betyder, men det er ikke en rosende betegnelse. Måske kunne man bruge denne slags forbandelser som forebyggelse mod hærvæk?

Tryggevælde-stenen bærer i tillæg til hovedindskriften en forbandelsesfomel "Han skal blive til en ræte som skænder denne sten eller slæber den herfra." Vi ved ikke, hvad 'ræte' betyder, men det er ikke en rosende betegnelse. Måske kunne man bruge denne slags forbandelser som forebyggelse mod hærvæk?

5 Kommentarer til “Hvad er graffiti? ”


  1. 1 Gerhard Schleu 9. oktober 2011 kl. 15:44

    Runeindskriften på Tryggevældestenen omtales gerne som graffiti, men desværre er indskriften tolket forkert.

    Runeindskriften på bagsiden af Tryggevældestenen læses således:
    sa uarÞi at rita is ailti stain Þonsi iÞa hiÞan traki

    Runeindskriften på C-siden af Glavendrupstenen læses således:
    at rita sa uarÞi is stain Þansi ailti iÞa onon traki

    Begge dele af runeindskrifter indeholder 11 ord.
    Disse 11 ord er næsten identisk på begge sten.
    Kun ordet hiÞan på Tryggevældestenen og ordet onon på Glavendrupstenen er forkelligt.
    Runeindskriften på Glavendrupstenen er ristet i den korrekte rækkefølge.
    Runeindskriften på Tryggevældestenen er ristet desværre i en forkert rækkefølge.

    Begge indskrifter betyder:
    Det ristede bevare i denne sten, aldrig mærke (for) andre drenge

    Runeindskriften på Glavendrupstenen forklarer helt nøjagtig hvem der skal bevare det ristede.

    Þur uiki Þasi runaR —- Thor vige disse runer
    Det ristede bevare i denne sten, aldrig mærke (for) andre drenge.

  2. 2 Gerhard Schleu 16. oktober 2011 kl. 11:00

    korrektur:
    I den næstsidste line burde skrives vie og ikke vige
    Thor vie disse runer

  3. 3 Lisbeth Imer 17. oktober 2011 kl. 12:45

    Det er helt rigtigt, at der findes to næsten enslydende forbandelsesformularer på Tryggevælde- og Glavendrup-stenene. Men når man tager de sproghistoriske udviklinger og den olddanske grammatik in mente, vil oversættelsen af forbandelsesformularen lyde som vi har skrevet i runedatabasen. Følg linket: http://runer.ku.dk/Search.aspx

  4. 4 Gerhard Schleu 17. oktober 2011 kl. 14:23

    Hverken de sproghistoriske udviklinger og den olddanske grammatik beviser, at de næsten enslydende indskrifter på Tryggevælde-og Glavendru-stenene indeholder forbandelsesformularen.

    Ordet RITA betyder i alle andre indskrifter, som vi kender fra Danmark, Sverige og Norge, at “rejse” stenen eller at “riste” runerne. Den sproghistoriske udvikling viser klar, at ordet RITA kan ikke betyde ræte. Også den olddanske grammatik kender ikke til en ræte.

    Ordet AILTI blev i den gamle tolkning overhoved ikke tolket.

    Den gamle tolkning kan ikke være rigtig, fordi antallet af ord brugt overstiger antallet af ord i runeindskriften.

    Runeindskriften på Glavendrup-stenen lyder således:
    AT RITA SA UARÞI IS STAIN ÞANSI AILTI IÞA AFT ONON TRAKI = 11 ord.

    Den af Nationalmuseet fremsatte tolkning lyder såles:
    Til en “ræte” vorde den, som (ailti) denne sten eller drager den efter en anden = 15 ord.

    Den af mig fremsatte tolkning lyder således:
    Det ristede bevare i denne sten, aldrig mærke (for) andre drenge = 11 ord.

    Hverken Tryggevælde- eller Glavendrup-indskriften taler om en forbandelse.

  1. 1 CAPAC » Gelwane… Nok er ikke alt nok. Pingback til 10. juli 2011 kl. 12:48

Efterlad en kommentar