Hun hed Gudveg

Herjolfsnes10abeskåret

Herjolfsnes10b-beskåret

Engang imellem lykkes det forskerne at komme så tæt på fortidens mennesker, at det giver selv de mest garvede forskere gåsehud. Sådan er det med runepinden fra Herjolfsnes, som går under navnet ”Gudvegs pind”.

Under udgravningen af kirkegården på Herjolfsnes i Grønland i 1921 stødte arkæologerne på en meget velbevaret trækiste uden noget spor af en begravelse. I bunden af kisten var der ridset et kors præcis der, hvor den dødes bryst ville have været, og kistens eneste indhold var en aflang pind af træ, som lå i det ene hjørne af kistens hovedende. Pinden var beskrevet med runer på to sider og gav forklaringen på, hvorfor kisten var tom: ‘Denne kvinde, som hed Gudveg, blev kastet overbord i Grønlandshavet.’

Og så kan fantasien ellers begynde at udspille den sørgelige historie, som må være gået forud for begravelsen. Måske er Gudveg blevet syg ombord på skibet på vejen hjem til Grønland efter at have været på besøg hos slægtninge i Norge eller Island, og det må have været en stor sorg, da Gudveg ikke var at se blandt de hjemkomne. Hendes efterladte har i hvert fald draget stor omsorg for, at hun skulle få en kristen begravelse, selv om hendes jordiske rester lå på havsens bund. Det vidner både det indridsede kors i kisten og runeindskriften om. For hvem henvender indskriften sig egentlig til? Pinden er begravet i kisten som en slags stedfortræder for Gudvegs legeme, og man må forestille sig, at indskriften har skullet forklare ligets fravær overfor de højere magter. Sådan en begravelse af en stedfortræder i form af en runepind viser, hvor vigtigt det var at få en ordentlig kristen begravelse i middelalderens samfund.

4 Kommentarer til “Hun hed Gudveg ”


  1. 1 Steen Arne Ahlgren 5. februar 2010 kl. 17:13

    Det er meget påfaldende,at Gudvegs runerister går udenom at sige det, som hele sagen drejer sig om, at hun er død.Hvad enten man vil tro at Gudveg er død før eller efter et hun er blevet >Lagt over bordlagt over bord<.Man tier om det ubehagelige,at hun naturligvis er druknet.Hendes ånd kan ikke være tilfreds,det er man klar over,og der svæver et hævnkrav.Hun får en smuk grav og så maner man hende til at blive i den.Der findes mange sten og runeminder sat over folk,der har mistet livet lang borte fra mindets sted,Men så står der altid udtrykkelig at de er døde,det er nemlig det afgørende,for mindet er ikke bare en sentimental ting,det har en funktion.

  2. 2 Steen Arne Ahlgren 5. februar 2010 kl. 17:16

    Graven er fra Vikingetid,

  3. 3 Lisbeth Imer 8. februar 2010 kl. 12:33

    Mange tak for din kommentar. Vi kan naturligvis aldrig være helt sikre på, hvad folk har tænkt eller følt for flere hundrede år siden, menen den omhu og de anstrengelser, der er udfoldet i forbindelse med Gudvegs begravelse, vidner i hvertfald om, at det har været meget vigtigt for dem, der kendte Gudveg, at hun fik noget, der kom så tæt på en kristen begravelse, som det var muligt.

  4. 4 Lisbeth Imer 8. februar 2010 kl. 12:38

    De udgravede grave fra Herjolfsnes stammer alle fra middelalderen, ca. fra 1200-tallet og et stykke ind i 1400-tallet. Hvis du vil vide mere om udgravningerne, som fandt sted i 1920′erne, kan jeg anbefale dig at læse “Nørlund, P. 1924. Buried Norsemen at Herjolfsnes. An archæological and historical Study. Meddelelser om Grønland 6.”

Efterlad en kommentar