Harald Blåtands kones runesten i Sdr. Vissing

Lidt vest for Mossø ved Skanderborg ligger den yndige lille by Sdr. Vissing smukt placeret i morænelandskabet. Byen ligger strategisk godt placeret i forhold til vikingetidens transportveje. I Sdr. Vissing kirke står en runesten, som Tove, Mistivoijs datter, Harald den Gode Gormssøns kone, har rejst efter sin moder.

I næsten alle runestenstekster nævnes navnet på den afdøde, evt. suppleret med oplysninger om afdødes titler eller gerninger, men på Sdr. Vissing-stenen er det Tove, stenrejseren, der er i fokus. Vi regner med, at Tove var gift med Harald Blåtand, selv om dette ikke kan bekræftes af de skriftlige kilder. Sammenligner vi teksten på Sdr. Vissing-stenen med teksten på Haralds store runesten i Jelling, er det samme forhold, der gør sig gældende; Harald rejser stenen efter sine forældre, men det er hans egne gerninger, som bliver fremhævet i teksten.

Runestenen blev fundet i kirkegårdsdiget i 1836 som støtte for sidebjælken til lågen ved hovedindgangen. I dag står den i halvmørke under orglet inde i kirken. Nedenstående foto viser runestenens placering, som ikke ligefrem gør arbejdet lettere for fotografen. Lyset skal helst komme så skråt ind på stenens overflade som muligt uden dog at blive for skarpt, så dele af stenen bliver overbelyst.

Ved at lægge det rigtige lys, fik vi også fremhævet, at Harald Blåtands kones runesten er en genanvendt sten fra bronzealderen. Under runeteksten kan man nemlig se en del skålformede fordybninger, som har været frugtbarhedstegn i bronzealderen.

7 Kommentarer til “Harald Blåtands kones runesten i Sdr. Vissing ”


  1. 1 Gerhard Schleu 29. november 2011 kl. 16:15

    Følgende runeindskrift står på Sønder Vissing 1 stenen:

    tufa * lRt * kaurua * kubl
    mistiusis * tutiR * uft muÞur sina *
    harats kuna * hins kuÞa * kurms sunaR

    Tove, Mistivis datter, lod gøre kubl efter sin moder,
    Haralds kone, sin gode, Gorms søn

    Var Harald, Gorms søn, virkelig gift med Mistivis kone?
    Eller kan hele indskriften betegnes som graffiti?

    Runen R i lRt var ikke brugt før 1000-tallet. Runen R kendes også fra DR 127 Hobro-stenen(2), som stammer fra perioden 1000-1050-tallet og i Ög 179 Vadstena-stenen, som stammer også fra tiden langt ind i 1050-tallet.

    Runeindskrifterne på Hedeby4-stenen og Tryggevælde-stenen taler om tutiR udinkaurs, sustiR ulfs og sun nairbis, altså med den omvendte genitive ordstilling.
    Den korrekte genitive ordstilling mistiuis tutir kendes kun fra en yngre periode, som er efter 983-tallet.
    Man brugte den omvendte ordstilling sammen med den genitive endelse “s” i perioden 943 til 983.

    Hverken hos Saxo eller hos en anden historiker fra Harald Blåtands tiden eller senere skrev noget om et giftemål af Harald med en kvinde fra abodritterne. Sådan et ægteskab ville få stor opmærksomhed i datidens Europa.

    Men ingen steder findes dokumenter med sådan en nyhed.
    Ægtheden af indskriften kan ikke bevises med henvisning til selveste indskrift.

    Udførelsen af ornamentikken er hjemmegjort og amatøragtig, sådan ornamentik brugtes heller ikke i perioden 943 til 983.

    Harald Blåtand død år 985.
    Abodritternes fyrst Mistivius død år 995.

    Infølge Saxo og historienskriveren Adam von Bremen blev den første kirke på stedet opført af Harald Blåtand, der død 985 og blev begravet i staden Roskilde, i den kirke han selv havde bygget til ære for Den hellige Trefodighed.

    Men vi skal nok gør os nogle eftertanker.
    Mar har aldrig fundet spor efter Harlds kirke.
    Haralds begravelse blev aldrig fundet.
    En runeindskrift skrevet lige efter sin død, som beretter om hans død, blev heller aldrig fundet.

    Det er højstsandsynligt at indskriften er lavet efter Harald Blåtands død, langt ind i 1000-tallet, til at markere hans manglende populæritet i datidens Danmark. p.g.a. hans forbindelse med staden Julin, abodritternes by, som skabte stor probleme for Danmark.

  2. 2 Lisbeth Imer 1. december 2011 kl. 11:24

    Enhver har jo lov at have sin egen mening om historien og de uløste problemer i fortiden! Der er mange uløste problemer med især den tidlige Danmarkshistorie, hvor de skriftlige kilder er fåtallige, så løsningerne må vi forsøge at hente ud fra de kilder, der er til rådighed. Jeg skal ikke her gå ind i diskussionen om Harald Blåtands kone(r) – meningen med dette blog-indlæg var at vise de fotos, som blev til under feltarbejdet. Jeg må dog korrigere din translitteration og oversættelse – den rette kan ses på dette link http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=S%c3%b8nder_Vissing-sten_1
    Hilsen Lisbeth

  3. 3 Gerhard Schleu 5. december 2011 kl. 20:20

    Kære Lisbeth Imer

    du kan getage den gamle og helt forkerte tolkning mange gange. Dermed bliver den ikke bedre. Den gamle tolkning er forkert.

    Er det virkelig så vanskeligt, at sammenligner alle genitive ordstillinger i indskriften.
    Når det begynder med Mistiuis tutiR,
    så fortsætter det med Haralds kone og Gorms søn.
    Altså den korrekte genitive ordstilling.

    hin betyder den
    hins betyder sin
    hins kuÞa betyder sin gode og ment er Haralds kone og ikke Harald selv.

  4. 4 Karsten Krambs 17. december 2011 kl. 16:24

    Ifølge Danske Runeindskrifter dateres stenen til at være fra perioden 950-1000 e.kr. Ser vi på kronologien for Harald Blåtands levned, kan en hustru nr. 2 godt indpasses i forløbet.

    Kejser Otto I (den Store) var åbenbart specielt interesseret i det danske rige hvor litteraturen dokumenterer, at han den 26. juni 965 fritog danernes bispesæder i Ribe, Slesvig og Århus for kirkeskat. Samme bispesæder havde han tidligere selv udnævnt år 948 på et kirkemøde i Ingelheim – men ingen religionshistoriker tror på en så tidlig gejstlig organisation i Danmark.

    År 968 sendte Otto I et budskab fra Italien, hvor han opfordrede til angreb på en urolig slavisk stamme, men i hovedkvarteret i Werla blev i stedet vedtaget – citat: “at der ikke var mandskab nok til at føre to krige på en gang, da en krig mod danerne stod for døren”.

    Kejser Otto I’s adfærd har sikkert udfordret Harald Blåtand da han samme år (968) udbedrede Danevirke og – uden at vi ved det med sikkerhed – indgik han givetvis en taktisk alliance med abodritterfyrsten Mistivoj. Alliancer besegles gerne på den tid med et giftermål og her kommer Mistivojs datter – Tove – så ind i billedet.

    En tekst i annalerne fra Altaich år 973 bekræfter hele dette politiske spil; citat: “Mens kejseren og hans søn Otto I, der allerede i faderens levetid havde fået kejsertitel (962), opholdt sig i Quedlinburg i påsken, kom der gesandter fra Grækenland og Benevent med gaver og stormænd fra ungarerne og bulgarerne, ligeledes kom der gesandter fra grev (dux) Harald med den fastsatte skat og underkastede sig kejseren”.

    Otto den Store døde d. 7. maj 973 så et godt bud for Haralds giftermål med Tove er i perioden 968-973.

  5. 5 Jan Eskildsen 21. december 2011 kl. 13:28

    Forskerne har længe været enige om, at Harald var gift med Mistivois datter, og at det var indledningen til mangeårige dansk-slaviske alliancer med forskellige aktører, hvoraf nogen skiftevis var venner og uvenner.
    Deres søn Sven Tveskæg blev gift med Svietoslawa, herhjemme kaldet Gunhild, der var datter af den slaviske hersker Mieszko (der samlede Polen) og dermed blev Sven svoger til den senere polske kong Boleslaw I Chrobry (den tapre).
    Den polske herskerfamilie var åbenbart tilhængere af Lambertus-kulten (St. Lambert af Liège), hvilket medførte, at flere af familiens medlemmer fik dåbsnavnet Lambert, og det samme gjorde Knud den Store. Senere blev kong Niels søn, Magnus Nielsen, gift med Richiza, der var datter af Boleslaw III Krzywousty (Skævmund).

    Man kan i øvrigt finde megen nyttig information på denne side:
    http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/leksikon/opstand.htm

    Mere information om danske herskeres ægteskaber i første del af 1100-tallet kan findes i John Linds artikel “De russiske ægteskaber” i Historisk Tidsskrift fra 1992.

  6. 6 Jan Eskildsen 21. december 2011 kl. 14:30

    Ingen ved præcist hvem der stiftede Jomsborg (byen Julin, el. Wolin). Både Harald Blåtand og Palnatoke er nævnt i sagaerne. En standardværk om Polens histore fra Cambridge University Press fortæller, at det var Polens hersker, der havde overherredømmet over Jomsborg. Men da som nævnt den danske og den polske konge i en periode var allierede, må hele spørgsmålet ses i et bredere perspektiv, også fordi man nu mener, at en del af Haralds vikinger var fra Polen. Det kan man læse om i denne artikel:

    http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/harald-blaatands-vikinger-var-polske-lejesoldater/

    vh JE

  7. 7 Steen Kristensen 3. juni 2015 kl. 06:58

    Det ser ud til, at Lis Jacobsen læste forkert. Hvis jeg ellers husker rigtigt.

Efterlad en kommentar