Gunvalds sten

’Gunvalds sten, søn af Roald, thul (taler, vismand?) på Salhøje (Salløv).'

’Gunvalds sten, søn af Roald, thul (taler, vismand?) på Salhøje (Salløv).'

Runestenen fra Snoldelev stammer formentlig fra 700-tallet og er dermed en af landets ældste runesten, hvor enkelte runeformers udseende er bibeholdt fra den ældre futhark.

Runestenen blev fundet omkring 1775 ved en høj i et stenrigt område, hvorfra bønderne havde hentet sten. Den blev bragt til København 1811. I forbindelse med fundet blev der observeret to parallelle stenrækker, som sikkert har været med til at fremhæve og synliggøre runestenen. Ved arkæologiske udgravninger på fundstedet i 1985 blev der påvist en gravplads fra tidlig vikingetid, som nok har haft sammenhæng med runestenen. Her blev bl.a. fundet en rig kvindegrav fra tidlig vikingetid.

Indskriften beretter om Gunvald, Roalds søn. Runestenen er sikkert rejst efter hans død for at markere slægtens grænseområder. En ’thul’ er en titel, som ikke længere findes i det danske sprog, men ordet er beslægtet med det oldislandske þulr, som betyder ’taler, vismand’. Hvorvidt det var Gunvald selv eller hans far, der var thul, kan ikke afgøres ud fra grammatikken eller syntaksen i indskriften, men de har ganske sikkert været af stormandsfamilie. Indskriften nævner også stednavnet Salhøje (Salløv), som er navnet på en landsby, der ligger lige i nærheden af gravpladsen. Indskriften viser dermed et at de sjældne tilfælde, hvor vi med sikkerhed kan kæde en runesten til et geografisk område, og det er fantastisk at tænke på, at stedet har eksisteret og været beboet siden 700-tallet!

Ved siden af indskriften ses et svastika/soltegn og en triskele, som er dannet af tre horn. Denne ornamentik er sikkert samtidig med indskriften, men vi kender ikke til betydningen af den. Under selve indskriften ses et ældre hjulkors, dvs. et soltegn fra bronzealderen, som varede fra ca. 1800 f.Kr. til ca. 500 f. Kr. Runestenen har altså haft en fortid som kultisk genstand i bronzealderen, men vi kan ikke afgøre, om man var klar over denne tidligere funktion i slutningen af jernalderen. En af landets ældste runesten har således en meget lang historie på bagen, og nu fortsætter dens historie i Nationalmuseets runehal.

 

For mere information om Snoldelev-stenen, tjek databasen Danske Runeindskrifter på http://runer.ku.dk samt artiklerne

 

Christensen, T. 1987. Gravpladsen ved Gunvalds sten. I: Danmarks længste udgravning. Arkæologi på naturgassens vej 1979-1986. Redigeret af Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat. Udgivet af Nationalmuseet og de danske naturgasselskaber, Rigsantivkarens arkæologiske sekretariat (ed.), 160-163. København.

 

Stoklund, M. 1987. Runestenen fra Snoldelev. I: Danmarks længste udgravning. Arkæologi på naturgassens vej 1979-1986. Redigeret af Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat. Udgivet af Nationalmuseet og de danske naturgasselskaber, Rigsantikvarens arkæologiske sekretariat (ed.), 162. København.

0 Kommentarer til “Gunvalds sten ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar