Gamle runesten og nye fotos

Det er mere end 80 år siden, runestenene i Danmark er blevet fotograferet systematisk og professionelt – det var i forbindelse med forberedelserne til ”Danmarks Runeindskrifter”, det store korpusværk eller katalog over alle runeindskrifter i Danmark, som udkom i 1941-42. Selv om de gamle fotos for deres tid var en fremragende kvalitet, er det blevet tiltrængt med nye og tidssvarende digitalfotos af de gamle runesten. Nationalmuseet er netop i dag gået i gang med at lave nye optagelser af runesten, dels ved hjælp af midler fra Jelling-projektet, dels fra Kulturarvsstyrelsen. Resultatet skulle gerne blive lige så flot som sidste års optagelser af Jelling-stenene: http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Jelling-sten_2

Fotografen Roberto Fortuna og runologen Lisbeth Imer er igen sendt i felten for at forestå arbejdet. I første omgang er arbejdet koncentreret om de runesten, som på en eller anden vis kan knyttes til Jelling-komplekset, eller som er vigtige for forståelsen af 900-tallets runestenstradition.

Første stop på ruten var Fyn, hvor Rønninge- og Glavendrup-stenene kom under behandling. De to sten er ristet af den samme runerister, Sote, som var aktiv i 900-tallets første halvdel. Han har også ristet Tryggevælde-stenen, som blev rejst på Sjælland, og som nu står i Nationalmuseets runehal.

Når der laves nyoptagelser af runestenene, er lyssætningen alfa og omega. Ved den rigtige lyssætning kan man få runerne til at træde meget tydeligt frem af runestenen, næsten som om de er malet op. Den slags arbejde kræver, at runestenen står i et mørkt lokale, og hvis runestenen står udendørs, må man arbejde om aftenen. Derfor er det smart at lave den slags arbejde i en tid på året, hvor det bliver tidligt mørkt.

En af fordelene ved at lave fotos ved hjælp af lyssætning i stedet for at male stenene op er, at man også får andre elementer af stenene med. Man fornemmer bedre runestenenes form og slitage, og for Glavendrup-stenens vedkommende kan man nu tydeligt se, at runestenen er et stykke genbrug; mange steder på stenens overflade står skålgruber fra bronzealderen nu tydeligt frem.

Rønninge-stenen står i Rønninge kirkes våbenhus, og her var det praktiske arbejde ret ligetil, for man kunne trække strøm direkte fra kirken. Runestenen er ikke særlig høj, og den er kun beskrevet på den ene side.

Glavendrup-stenen, derimod, står på dens oprindelige plads i en skibssætning langt fra nutidens alfarvej – og langt fra elektricitet. Her må man have slæbt alt udstyret gennem en lille lund for at komme ind til runestenen, og en generator må sættes på arbejde for at generere strøm nok til lamper og computer. Glavendrup-stenen er beskrevet på tre sider og er mere end mandshøj.

Læs mere om runestenene, deres tekster og fundsteder på http://runer.ku.dk

0 Kommentarer til “Gamle runesten og nye fotos ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar