Fejl og mangler – og mønter fra spanske regioner

fejlmønt

Der har været skiftedag i vores serie af udstillinger i samarbejde med Dansk Numismatisk Forening. Nu kan man frem til 9. januar 2011 se to meget forskellige udstillinger: Spanske provinsmønter og Fejlmønter

Selvom et område formelt har haft samme hersker, så kan der godt have eksisteret flere forskellige udmøntninger. Da Spanien blev samlet i slutningen af 1400-tallet, fik kongedømmerne møntprivilegium, dvs. ret til fortsat at slå egen mønt. Denne udstilling sætter fokus på de meget varierede udmøntninger fra de spanske regioner udenfor Kastilien og Leon, der hver især er med til at fortælle en historie om regional identitet indenfor en større enhed.

“Det er menneskeligt at fejle”! Man tænker måske ikke over det i hverdagen, men også vores mønter er fremstillet af fejlbarlige mennesker. Mønter med fejl omsmeltes normalt med det samme, men trods kvalitetskontroller er det gennem tiderne hændt, at enkelte eksemplarer er sluppet ud af møntstedet. Udstillingen viser fejl fra to årtusinder – og flere kan ses på:

http://www.flickr.com/photos/adanisherrorcollector/ hvorfra vi har lånt det fantastiske fotografi af fire fejlprægede Lincoln cents.

0 Kommentarer til “Fejl og mangler – og mønter fra spanske regioner ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar