Den magtfulde Ragnhild

Tryggevælde BTryggevælde A

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den højeste sten i runehallen er Tryggevælde, som er mere end 3 m høj. Den stammer fra første halvdel af 900-tallet.

’Ragnhild, Ulfs søster, satte denne sten og gjorde denne høj og denne skib(s-sætning) efter Gunulf sin mand, den glammende mand, søn af Nærve. Få bliver nu født bedre end han.’ Indskriften fortsætter på bagsiden: ’Han skal blive en ’ræte’ som ailti denne sten eller slæber den herfra.’ Oversættelsen af verbet (udsagnsordet) ailti, som optræder i den sidste del af indskriften, er usikker, og det samme gælder for substantivet (navneordet) ’ræte’. Der er ingen tvivl om, at betydningen er stærkt nedsættende, og at det i vikingetidens samfund var slemt at blive kaldt for ’ræte’.

Tryggevælde har en ”søster” på Nordfyn ved Glavendrup, hvor samme Ragnhild har rejst en sten over sin mand Alle. Her lyder indskriften ”Ragnhild satte denne sten efter Alle saulua gode, uial(i)þs hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumbler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer. Han skal blive til en ‘ræte’, som ailti denne sten eller drager den efter en anden.”

Ragnhild må have været en magtfuld kvinde i vikingetidens Danmark, og hun har været gift to gange. Hendes personlige sociale status afspejles kun i hendes relation til mændene i hendes slægt, det vil sige, at der ikke er en titel hæftet på hende selv såsom ’thegn’ eller lignende. På Tryggevælde-stenen har det været vigtigt for hende som stenrejser at nævne hendes bror Ulf, og hendes mand, Gunulf, bliver omtalt i rosende vendinger i stavrimet ”få bliver nu født bedre end han”. Hendes mand på Fyn, Alle, har flere titler hæftet på sig, nemlig ’gode’, ’thegn’ og drot – titler som hørte til i samfundets øverste lag.

Det var meget almindeligt på vikingetidens runesten, at stenrejseren nævnt sig selv først, men Ragnhild har gjort lidt ekstra ud af det og ladet sit navn riste med lidt større runer end resten af indskriften. Mange forskere mener, at runestenene skal tolkes som arveretlige dokumenter, hvor stenrejserne arver efter de afdøde, som er nævnt på stenene. Hvis dette er tilfældet med Ragnhilds runesten kan man gisne lidt om, hvilke diplomatiske tovtrækkerier Ragnhild har været kastet ud i, da hendes mand på Fyn døde. Indskriften nævner nemlig flere rejsere – Ragnhild selv, Alles sønner, og måske har runeristeren Sote også været med blandt arvingene. Der er ingen tvivl om, at Ragnhild har været vant til at begå sig i samfundets øverste lag, og hun har sikkert fået en bedre uddannelse, end det har været de fleste andre vikingetidskvinder forundt. Resten af historien om Ragnhild – hendes udseende, hendes dagligliv og hvor mange børn hun fik– fortaber sig i fortidens mørke.  Men der er ingen tvivl om, at hun har haft en betydelig rolle i spillet om magten i 900-tallets Danmark.

Tryggevælde er en af de tidligst kendte runesten i Danmark, idet den er omtalt allerede i 1597. Den menes at være fundet i midten af 1500-tallet på en høj i nærheden af Tryggevælde hovedgård, hvortil den blev flyttet ca. 1550. Ca. 100 år senere blev den opstillet ved broen ind til Vallø slot. Hullerne langs kanten af stenen er kommet til efter udførelsen af indskriften og stammer sikkert fra flytningen af stenen. I 1810 blev stenen ført til København og anbragt sammen med de runesten, som allerede var placeret på Trinitatis kirkegård ved Rundetårn.

For mere information om Tryggevælde og Glavendrup, tjek databasen Danske Runeindskrifter på http://runer.ku.dk

0 Kommentarer til “Den magtfulde Ragnhild ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar