Runer og mønter

Denne sommer har forskere fra Grønland, USA, Island og Danmark gravet i Sydgrønland, i Igaliku, den plads som i middelalderen var bispesædet i Grønland, og som vi i nordboforskningen kalder for Garðar (’gårdene/gærderne’). Her blev der fundet fem små træpinde med runer i et udsmidslag, hvor bevaringsforholdene var særdeles gode for organisk materiale, herunder træ. Jeg har nu haft dem til bedømmelse i København, og det var ikke den nemmeste sag i verden. Når man arbejder med gammelt og vådt træ, må man hele tiden sørge for at holde det vådt, så træet ikke begynder at sprække eller falde sammen. Metoden er derfor at lægge stykkerne i en lille skål af plexiglas og fylde vand i, til det dækker genstanden. Næsten som at koge kartofler! Uden kogedelen forstås. Herefter kan man i ro og mag undersøge genstandene under mikroskop, selv om vandets spejlinger kan genere læsningen lidt. Her nedenfor er en foreløbig redegørelse. Det er muligt, at der kommer flere detaljer af indskrifterne frem, når genstandene er færdige hos konservatoren og har fået en mere stabil overflade.

Piece of wood with the Latin inscription "...et benedictus fructus ventris tui" meaning 'and blessed is the fruit of thy womb'; the end of the Ave Maria prayer.

Den første genstand er en lille tyk træstump, som er beskrevet med runer på begge sider. Den har desværre fået en lille ”retouche” af graveskeen på den ene side, så en del af indskriften er gået tabt. Ved første øjekast havde jeg svært ved at få rede på indskriften – der er tale om meget høje runer med en masse kviste. Men så fik jeg øje på det sidste ord ”tui” og kom i tanke om afslutningen af den latinske Ave Maria-bøn, som afsluttes et benedictus fructus ventris tui ’og velsignet være frugten i dit liv’. Og det er netop hvad der står på den ene side af genstanden, udformet med meget komplicerede binderuner, som interessant nok har paralleller helt ovre i Sigtuna i Sverige! Det er sjovt at tænke på, at man har skrevet på samme måde i to geografisk set meget adskilte områder af Norden. Genstanden skal altså opfattes som en lille amulet, som har kunnet tjene til sygdomsafværgelse eller helbredelse – lidt på samme måde som blyamuletterne, som vi ofte finder i Danmark.

Cross arm with the inscription ‘… father and …’

Other side of arm ‘… holy John.’

Den næste genstand er en tilskåret, rektangulær træpind, som har et indhak eller en fals i den ene ende. Jeg tror, der må være tale om en korsarm, hvor det lille hak giver plads til den lange korsarm, som kommer ned på tværs. Indskriften er desværre meget fragmenteret, og man spekulerer på, om resten af korset stadig ligger i affaldsdyngen deroppe? Denne genstand er også beskrevet på begge sider. På den ene side kan man skelne ordene ’hellige Johannes’ og på den anden ordet ’fader og’. Man har aldrig fundet et kors på Garðar endnu, selv om der er fundet mange indskrifter her, og selv om gården er bispesædet, men en rigtig god parallel til det nye fund er et af korsene fra Herjolfsnes (som er kendt for sin kirkegård med rige fund af f.eks. tekstiler og trækors med runeindskrifter) med indskriften ’Maria, Eloihim, Johannes fader. Jesus, min gud, Eloi og søn og ånd.’ Spændende at der nu er et kors også fra Garðar, og man tænker på, om alle fornemme folk har haft sit eget andagtskors?

Carved piece of wood with very faint runes, where the only visible word is 'runes'.

Den tredje genstand er en tilskåret træpind med meget fint ristede runer. Faktisk er de så fint ristede, at man må imponeres over, at udgraverne overhovedet opdagede dem. Kun første del af indskriften er bevaret. Her står ’runer’. Dernæst kommer der et ’r’, og man kunne tænke sig, at der har stået ’runer ristede NN’. Sådanne indskrifter kan man opfatte som øvelsesindskrifter – det var jo nødvendigt at øve sig for at blive en dygtig runerister.

Piece of wood with cryptic runes. Unfortunately no sollution yet!

Den fjerde genstand er endnu en aflang træpind med lønrunelignende tegn på den ene side. Jeg har tidligere skrevet om, hvad lønruner er her på bloggen http://runer-moenter.natmus.dk/hvad-er-l%c3%b8nruner/, så det skal jeg ikke trætte yderligere med. Jeg har sendt fotos af genstanden til min kollega i Norge, Jonas Nordby, som er ekspert i lønruner, og vi har tegnet og diskuteret frem og tilbage. Men vi kan desværre ikke komme med en løsning på indskriften endnu. Der er for mange kviste på hovedstavene til, at indskriften kan give mening, så indtil nogen får en genial idé, må vi vente i spænding på en løsning. Lønruner er der ikke fundet mange af i Grønland (der er en på storgården Sandnes i Vesterbygden, hvor en del af navnet ’Gudorm’ er skrevet med lønruner), men de findes over store dele af Norden og vidner om vidtrækkende kontakter blandt runeristere.

Small piece of wood with rune-like characters. Maybe a practice inscription?

Endelig blev der fundet en lille træstump, som var meget grov i overfladen. Indskriften ser ikke ud til at være regulære runer, men måske en slags efterligning. Det kunne se ud, som om nogen har øvet sig i at skrive.

De fem nye indskrifter kunne tyde på, at mange flere genstande ligger og venter på at blive opdaget i den grønlandske muld. Næsten hver gang man stikker spaden i jorden på nordbogårdene i Grønland, finder man nye indskrifter, og de vidner om, at skriftkulturen har været meget udbredt – også ude på de helt små gårde i de yderste bygder. Og det er et interessant aspekt, for her under de mere sydlige himmelstrøg har vi ikke den samme mulighed for at undersøge skriftkulturen, som den så ud på landet i middelalderen; den er ganske enkelt pløjet væk. Men også i Grønland forringes bevaringsforholdene med hastige skridt, især for organisk materiale, og det kan være et spørgsmål om tid, før denne uvurderlige skat er borte for evigt. Vi må derfor håbe, at der kommer gang i udgravningskampagnerne, så vi kan få reddet denne vigtige del af verdenskulturarven.